Fra skaterbane til barsketbane
Skitse til et sportsområde i Kalundborg. Støttet af statens Kunstfond.
Ville det ikke være fedt hvis sport og kunst kunne smelte mere sammen ?
Hvis den fysiske udfoldelse kunne splejses sammen med et kunstnerisk
udtryk helt konkret der hvor sportsudøvelsen foregår. Krop og ånd hånd i hånd.
Jeg forestiller mig at lave et værk der forbinder en skaterbane med en basketbane.
En ca. 50 meter lang skulpturel sti der skal ligge på tværs af området og binde det sammen på en ny måde.
I begge ender af værket vil man kunne gå op på det og gå i hele dets længde.
Man kan også sætte sig med benene ud over kanten, alene eller som et hold.
Stien består af betonelementer lagt i forlængelse af hinanden.
Blanke firkantede elementer som man kender dem.
Den blanke overflade brydes af pletvise eller langstrakte skulpturelle områder i hele værkets længde. Et udtryk der vil være organisk flydende og stå i skærende kontrast til betonelementernes ellers så strengede firkantede blankhed.
Motivation
Ved at lave noget man kan bevæge sig på, røre ved, og se på samtidigt inddrager jeg publikums krop i oplevelsen. Lige meget om man opfatter den kunstneriske intention eller udtrykket, er det en oplevelse at bevæge sig igennem et sådant skulpturelt landskab.
Hvis man ikke har forstand på kunst, kan man måske få det simpelthen ved at bevæge sig på det, og hvis man har forstand på kunst, er det en ny og imødekommende oplevelse simpelthen at være inviteret indenfor i skulpturen.
Herudover søger skalaen og funktionen, at man kan gå, sidde og røre ved værket, for at værket vokser fast som et naturligt element i sin sammenhæng. Ikke så løsrevet som værker i det offentlige rum ofte bliver om de er gode eller ej,
En skovsti i Sverige
Jeg har tidligere lavet et værk, der er opbygget efter samme princip på en militærbase på Gotland i Sverige. Der var der tale om et skovområde, og stien er bredere og lavere.
Værket giver et godt billede af relief virkningerne i betonen og af den monumentale effekt et værk i denne skala har på sine omgivelser.
Se værket I Sverige her : https://esbenklemann.dk/